Aalborg Vandcenter - Kurser i Kajak, Kano, SUP - Tag med på Limfjorden i Aalborg

Velkommen på vandet

Er Du til Havkajak, Kano eller Stand-Up Paddle board?

I Aalborg Vandcenter finder Du oplevelser og kurser, både for begynderen der vil godt i gang, og for den øvede der vil flytte færdighederne til næste niveau.

Vi laver events, færdighedskurser og instruktøruddannelse – med sikkerheden i top og fokus på den gode oplevelse.

Læs mere

Oplevelser på Limfjorden i Aalborg

Kurser for Begyndere

Giv dig selv en god og sikker start i havkajakken med et EPP2 kursus!
Lær færdighederne og teknikkerne, og bliv klar til at ro dine egne ture. EPP2-kurset er adgangsgivende hvis du vil være medlem i Aalborg Havkajak klub.

Kurser for Øvede

Vil du videreudvikle din havkajak-teknik så du kan ro mere sikkert og tage ud på mere krævende kajakture? Et havkajak EPP3 kursus giver dig færdighederne, og forbereder dig til EPP3-prøve og Instruktør-2 forløbet.

Instruktørkurser

Skal du arbejde med kajak og kano i undervisningssituationer? Hos os kan du tage et instruktørkursus og få dokumentation på dine instruktørkompetencer i havkajak eller kano.

Oplevelser og Events

Tag vennerne, kollegerne eller familien med på en fed oplevelse: En oplevelses-tur i havkajak eller kano, actionfyldt kajakpolo, eller udfordringer til balancen på stand up paddle board. Der er garanti for smil, og alle kan være med!

Aktiviteter for dig

Kom med Aalborg Vandcenter ud og oplev stemningen på vandet – i sol, regn, stille vejr eller blæst. Mulighederne er mange – hos os finder Du kurser og aktiviteter i havkajak, kajakpolo, tur-kano  og stand-up paddle boards.

Vi sætter fokus på at give Dig den gode oplevelse, med kompetente instruktører og sikkerheden i top, med et begynderkursus på plads, kan du blive friroet og bruge vores havkajakker til dine egne kajakture.

6 gode råd – inden du tager hjemmefra

Tøj: Medbring badetøj, shorts og håndklæde, solcreme, kasket/bredskygget hat. Husk en varm hue og skiundertøj når det er køligt vejr.

Mad: Spis godt før du møder op – og medbring madpakke og drikkevarer.

Svøm: Du skal kunne svømme (ikke-svømmere i friluftsbadets lavvandede bassin, skal iføres svømmevest).

Medicin: Det forventes at du har styr på medicinering, og udfylder helbredserklæring så instruktører er informeret om f.eks. astma, sukkersyge og lignende inden aktiviteten starter.

Briller: Pas på briller, kontaktlinser, høreapparater etc. når du dyrker vandaktiviteter – brillesnor der kan flyde anbefales!

Børn og unge: Personer under 18 år skal medbringe forældre/værges accept for at deltage i Vandcenterets aktiviteter. Download Forældreaccept blanket her.

På Aalborg Vandcenter er sikkerheden i vores aktiviteter i højsædet. Vi arbejder efter Søfartsstyrelsens retningslinjer, og bruger certificerede instruktører fra Dansk Kano og Kajak Forbund til vores kurser.

Centerets placering tæt på Friluftsbadet er med til at øge sikkerhedsniveauet, fordi det gør det enkelt for os at flytte aktiviteterne ind i Friluftsbadets beskyttede rammer, når det blæser for meget til at være ude på Limfjorden.

Vi bruger EPP Niveau 2 som frigivelsesniveau – og tilbyder begynderkurser og instruktion så du kan blive klar til at komme afsted på dine egne ture.

Aalborg Vandcenter bruger instruktører certificeret af Dansk Kano og Kajak forbund, og på specifikke arrangementer, instruktører fra DGI eller BCU-systemet.

Som gæst i Aalborg Vandcenter vil du således møde erfarne og kompetente instruktører, der er i stand til at vurdere vind og vejr, og planlægge instruktionen der efter.

Vi arbejder med tre meget dynamiske elementer: Mennesker, Vejret og Havet.

Instruktørerne har ansvaret for at arrangementerne i Aalborg Vandcenter, og kan derfor også blive nødt til at ændre programmet for at tilpasse det så sikkerheden stadig er i top. Sker det – ja, så har vi en række alternative aktiviteter i baghånden, enten på vandet eller på land, så du stadig får en god og lærerig oplevelse.

Et kort overblik over hvad du lærer på et begynderkursus i Aalborg Vandcenter.

På land og til turplanlægning

Korrekt løfteteknik
Kajakroerens adgang til vandet
Naturhensyn – herunder hensyn til fredet natur.

Roteknik

Ind- og udstigning fra kajakken
Ro fremad, stoppe og ro baglæns
Sideforflytning
Lavt støttetag
Styring af kajakken med fejetag styretag og kantning

Redninger og sikkerhed

Wet exit – at komme ud af kajakken når du kæntrer
Makkerredning
Selvredning

Introduktion til

Eskimoredning (kom op med makkers hjælp – uden at svømme)
Telemarksving
Sculling
Højt støttetag

EPP-logo
Aalborg Vandcenter er Euro Paddle Pass udbyder

Find os

Aalborg Vandcenter
Skydebanevej 40
9000 Aalborg
» Se kort

Kontakt os

Martin Funke
Telefon 93 52 09 12
Mail martin@aalborgvandcenter.dk

Aalborg Vandcenter er etableret i samarbejde med