Velkommen til gode oplevelser på Limfjorden

Havkajak, kano og på SUP board - her får du de gode oplevelser på vandet, med sikkerheden i top.

Aalborg Vandcenter er brændpunktet for havkajakkurser og kanokurser for begyndere og øvede, instruktørkurser og SUP (stand up paddle). Vi har base i Aalborg vestby, med adgang til Limfjorden, lokaler til undervisning og omklædning, og opbevaringsplads til kursuskajakker og SUP boards.

Projektet drives af Aalborg Ungdomsskole i Aalborg Kommune, og vi har Aalborg Sportshøjskole som samarbejdspartner. Martin Funke er ansat som leder og kajak/kano/SUP-instruktør på centeret.

Aalborg Vandcenter åbnede i sommeren 2011, og har siden start arrangeret begynderkurser, videregående kurser, instruktøruddannelse og events for mere end 2000 private borgere, firmaer, personaleforeninger, skoler og institutioner. Aalborg Vandcenter er samtidig kommunens centrale kontakt for kommunale skoler og institutioner, i forhold til rådgivning i sikker sejlads med elever.

Aktiviteter for dig – vælg dit fartøj på vandet!

Stand Up Paddle boardet udfordrer din balance og giver dig nye oplevelser på vandet. Prøv det her, og bliv introduceret til en ny sjov aktivitet der samtidig kan være en effektiv træningsform på vandet

Lad os hjælpe dig!

Vil du ha’ en på opleveren og udvikle dine færdigheder i kajak, kano eller på SUP?

Tjek vores åbne kurser og arrangementer her på siden, og book online.

Eller skriv til os: Vi er altid klar på en snak, og tager udgangspunkt i din situation og dine ønsker!

Skriv til os