SUP-yoga introkursus

Der er intet smukkere end at lave yoga ude på vandet, lydene fra vandet, at mærke vinden på din hud og de blide vuggende bølger under dit board.

SUP yoga udfordrer din balance, dit muskelkropskorset og koncentration. Der vil blive guidet i vejrtrækningsteknikker og du vil opleve afspænding i Savasana med kontakt til naturen og evt. blid berøring fra vandet af dine hænder.

Kom lige som du er og hop på boardet sammen med os. Det værste der kan ske er, at du falder i vandet, så hopper du blot op på boardet igen.

Der kræves ikke forhåndskendskab til yoga for at kunne deltage.

Medbring:badetøj, håndklæde og vandflaske.